Udenlandske konkurrencer
Et vigtigt formål for EUROPEA er at samle studerende på de grønne uddannelser på tværs af de europæiske lande. For at opnå formålet er der oprettet en række konkurrencer inden for de forskellige grønne uddannelser, der afholdes på skift hos medlemsskolerne i EUROPEA International. De forskellige konkurrencer omhandler fx pløjning, gartneri, almene landbrugs skills, kvægavl etc.
Har I som skole interesse for at være Danmarks repræsentant for en af disse konkurrencer, så læs her for mere information.
Kvægbedømmelse i Paris SIA
Hvad er det?
I Paris afholdes årligt en stor landbrugsmesse (SIA – Paris), hvor de bedste landbrugsprodukter og husdyr bedømmes. Som en del af denne messe afholdes en konkurrence, hvor unge landbrugsskoleelever, fra forskellige lande konkurrerer indenfor forskellige kategorier. Der konkurreres indenfor husdyr, produkter, vine, økologiske landbrugsmetoder og otte konkurrencer specifikt for unge i landbrugsuddannelse. EUROPEA Danmark sender elever til at deltage i en enkelt af disse konkurrencer:
– Konkurrence for Unge Dyrebedømmere (CJAJ)
Eleverne deltager i en to dages konkurrence, og afslutter med deltagelse i en reception, hvor vinderne afsløres. Ved denne reception medbringer hvert deltagende land et produkt/fødevare fra deres hjemland, som skal fremvises og evt. smages af alle andre deltagere.
Konkurrencen for unge dyrebedømmere afholdes for at vurdere deres evne til at bedømme husdyr (Holstein-køer og udvalgt kødkvægsrace).
Hvem kan være med?
Elever som er i gang med en landbrugsuddannelse, kan deltage. Man skal være mellem 15 og 25 år. Man må ikke tidligere have deltaget i konkurrencen. Skolen sender mellem 2-3 elever og en medfølgende underviser.
Hvordan gør man?
– Hvert år efterlyser EUROPEA Danmark et hold via facebook og sender mail til kontaktpersoner på skolerne.
– Tag beslutningen og saml et hold, samt en lærer, der vil være holdleder.
– Når holdleder er fundet, så kontaktes EUROPEA Danmark for den videre proces, der hjælper med denne.
– Det er en god ide at lade eleverne træne inden afrejse.
Økonomi
Konkurrencen er støttet af EUROPEA, og elevernes ophold/rejse dækkes ind. For underviseren dækkes rejse- og opholdsudgifter, men ikke arbejdstid.
HortiChallenge
Hvad er det?
Ved HortiChallenge mødes gartnerelever fra hele Europa og dyster inden for 20 discipliner, f.eks. pH i jord, opbygning af et insekthotel, montering af et vandingssystem, plantekendskab, såning af frø og meget mere.
Der indgår typisk også en udflugt med besøg til særlige naturområder, museer, virksomhedsbesøg eller andre relevante steder.
Målet er at unge mødes på tværs af Europa til socialt samvær og venskabelig konkurrence.
Konkurrencen foregår i et nyt land hvert år og tidspunktet skifter. Der deltager ca. 20 hold, hver med to elever + en lærer.
HortOlympics varer typisk to dage + to rejsedage.
Hvem kan være med?
HortiChallenge er for gartnerelever på skoler, som er medlem af EUROPEA.
Elever på alle uddannelsestrin kan deltage.
Hvordan gør man?
– Hvert år når tid og sted for HortiChallenge er kendt, efterlyser EUROPEA Danmark et hold via facebook og sender mail til kontaktpersoner på skolerne.
– Tag beslutningen og saml et hold, samt find en lærer, der vil være holdleder.
– Når holdleder er fundet, så kontaktes EUROPEA Danmark for den videre proces, der hjælper med denne.
– Det er en god ide at lade eleverne træne inden afrejse.
Økonomi
Konkurrencen er støttet af EUROPEA.
AgroChallenge
Hvad er det?
Ved AgroChallenge mødes landbrugselever fra hele Europa og dyster inden for 18 discipliner, f.eks. bakke med vogn, skifte traktorhjul, sætte hegn, bygge mur, vurdere vægt af dyr, forke halmballer, stable rundballer osv.
Målet er at unge mødes på tværs af Europa mødes til socialt samvær og venskabelig konkurrence.
Konkurrencen foregår i et nyt land hvert år og tidspunktet skifter. Der deltager ca. 20 hold, hver med fire elever + en lærer. Der skal være mindst en pige på hvert hold.
AgroChallenge varer typisk to dage + to rejsedage.
Hvem kan være med?
AgroChallange er for landbrugselever på skoler, som er medlem af EUROPEA.
Elever på alle uddannelsestrin kan deltage. En del lande deltager med ældre elever, men grundforløbselever kan også få en god oplevelse.
Hvordan gør man?
– Hvert år når tid og sted for AgroChallenge er kendt, efterlyser EUROPEA Danmark et hold via facebook og sender mail til kontaktpersoner på skolerne.
– Tag beslutningen og saml et hold, samt find en lærer, der vil være holdleder.
– Når holdleder er fundet, så kontaktes EUROPEA Danmark for den videre proces, der hjælper med denne.
– Det er en god ide at lade eleverne træne inden afrejse.
Økonomi
Konkurrencen er støttet af EUROPEA.
International Youth Ploughing Contest
Hvad er det?
Ved International Youth Ploughing contest samles landbrugselever fra hele Europa og dyster i pløjning.
Konkurrencen foregår i et nyt land hvert år og tidspunktet skifter. Der deltager ca. 20 hold, hver med to elever + en lærer.
International Youth Ploughing contest ploughing contest varer typisk to dage + to rejsedage.
Hvem kan være med?
International Youth Ploughing contest er for landbrugselever på skoler, som er medlem af EUROPEA.
Elever på alle uddannelsestrin kan deltage. En del lande deltager med ældre elever, men grundforløbselever kan også få en god oplevelse.
Hvordan gør man?
– Hvert år når tid og sted for International Youth Ploughing contest er kendt, efterlyser EUROPEA Danmark et hold via facebook og sender mail til kontaktpersoner på skolerne.