EUROPEA Danmark har spurgt styrelsen hvordan man håndterer udgifter ved aflysning af planlagte mobilitetsaktiviteter: Det regnes som force majeure hvis planlagte ERASMUS-aktiviteter bliver aflyst pga. corona-situationen. Det betyder at bevillingshaver/projektet kan dække udgifter (f.eks. flybilletter, hoteller ol.) der ikke kan undgås, men kun de dokumenterede udgifter. Resten af et tilskud skal bruges til projektets formål senere, og kan ikke udbetales til deltageren i den aflyste aktivitet. Deltageren kan godt få støtte til samme aktivitet igen når situationen er normal. Indtil videre skal man ikke markere “force majeure” inde i mobility tool, men notere udbetalinger for hver påvirket mobilitet og sende et samlet overblik til styrelsen. Senere kommer der besked om hvordan det skal håndteres i mobility tool.